Min opladning fortsætter i appen? Min opladning stopper ikke i appen? Jeg har stoppet opladningen på laderen, men den tæller videre i min app?
Vi oplever en gang i mellem, at en opladning foretaget på en anden operatørs ladestander ikke stopper, selvom du har stoppet opladningen fysisk.
Dette sker desværre, når laderen ikke får sendt en korrekt stop-ordre ind til vores system. Appen tror derfor, at der stadig er en ladesession i gang på laderen, også selvom den ikke registrerer, at der bliver ladet på den. Selve sessionen tæller altså stadig videre i din app. Du kan godt starte nye ladesessioner, selvom du har en aktiv session kørende i appen, og du bliver selvfølgelig kun opkrævet for den reelle opladning, du har haft på lokationen. Du får ingen mer-opkrævning, selvom ladningen visuelt stadig tæller videre i din app. ⏳
Oftest forsvinder opladningen automatisk efter én dags tid, da laderen ender med at få sendt stop-ordre til vores backend. Nogle gange tæller de dog videre, indtil vi manuelt går ind og stopper den, da laderen aldrig får sendt denne stop-ordre ind til os. 📥
Kontakt os for at få den stoppet, og oplys opladningens ID-nummer, som kan aflæses i øverste hjørne når du åbner opladningen i appen. Det fremgår med et hashtag efterfulgt af en række numre. Eksempel: #1234567.
Har du yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Kontakt vores tekniske support på +4532266299 eller skriv til os på support@spirii.com. Du kan også blot klikke på "Indsend en anmodning" under denne artikel.