Skal jeg stadig overholde lokale parkeringsregler på el-ladepladser? Kan jeg få en bøde hvis ikke jeg betaler parkering, når jeg holder på en el-ladeplads?
Her kan du læse lidt om forskellige parkeringsregler, som nogle udbydere kan opsætte på f.eks. parkeringspladser og i parkeringshuse.
Københavns kommune har gjort det favorabelt at parkere i byen med sin elbil. Det er nemlig gratis at parkere sit elektriske køretøj på alle offentlige kommunale parkeringspladse i København (offentlige veje). MEN, det slutter efter 2023, da et politisk flertal på rådhuset i Københavns Kommune har besluttet, at stoppe de gunstige parkeringsfordele for elbilister. 🚗
Parkering på private parkeringspladser 🅿️
Parkering på private p-pladser har særlige parkeringsregler. Det er vores kunder, der stiller deres ladestandere offentligt til rådighed. Det er derfor også dem, der bestemmer parkeringsreglerne i området, hvis der er tale om privat parkering. Oftest er det tidsbegrænsede regler, der er opsat i områder, hvor der er offentlige ladestandere til rådighed. Disse skal altså stadig respekteres.
Man skal derfor stadig være opmærksom på den lokale skiltning i området, selvom appen indikerer, at ladestanderen er til rådighed og tilgængelig. Den generelle tommelfingerregel er altid, at følge den lokale skiltning der indikerer særlige p-regler på den parkeringsplads du holder ved.
Er der opsat parkeringsregler der er i direkte uoverensstemmelse med hvad der fremgår af tilgængelighed i vores app, hører vi dog meget gerne fra dig, så vi eventuelt kan finde en bedre løsning med ejeren af ladestanderen.
Spirii har intet at gøre med de lokale parkeringsregler, og vi kan ikke hjælpe dig med at dække udgifterne til en parkeringsbøde eller hjælpe dig med at annullere bøden. I dette tilfælde skal du altid rette henvendelse til det parkeringsselskab, der har udstedt bøden.
Har du yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Skriv til os på support@spirii.com, eller klik på "Indsend en anmodning" under denne artikel.