Hvad betyder den nye praksis for refusion af elafgiften? Får jeg refusion af elafgiften? Hvor meget refusion får jeg? Hvad er satsen for refusion af elafgiften? Hvor meget får jeg refunderet?
Her kan du læse mere om, hvad den nye praksis for refusion af elafgiften har af betydning, og hvad satsen for refusionen er.
Fra 1. juli modtager du mindre i refusion af elafgiften, end du betaler. Du betaler stadigt moms på elafgiften, men modtager kun refusion eksklusiv moms.
Det skyldes desværre de nye gældende momsregler fra 1/7-2023, og det betyder, at ladeoperatører ikke længere kan indhente og udbetale moms på elafgiften. Det kan du læse mere om her: Ny praksis for indhentning og udbetaling af refusion.
Hvad er den nye sats pr 1/1-2024 💰
Satsen for refusion er *75,7 øre ekskl. moms pr. kWh.
Her er et regneeksempel:
-
Du bruger 115 kWh på opladning af din elbil derhjemme – svarende til ca. 690 km
kørt om måneden. - Du betaler 79 kr. om måneden for din Serviceaftale til Spirii.
- Du modtager 75,7 øre ekskl. moms pr. kWh.
- 115 kW x 75,7 øre = 87,055 kr. i refusion pr. måned.
* 0,4 øre af elafgiften (eks. moms) er EU's minimumsafgift, og denne er man ikke berettiget til at udbetale. Derfor kan du nogle steder læse at satsen er 76,1 øre eks. moms, men dette er altså inkl. EU's minimumssats.
Har du yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Skriv til os på support@spirii.com, eller klik på "Indsend en anmodning" under denne artikel.