Hvorfor mister jeg min refusion? Hvad betyder det for min aftale, at elafgiften sænkes? Hvorfor skal jeg have en serviceaftale, hvis jeg ikke kan få refusion?
Regeringen har meldt ud, at de vil sænke elafgiften i 2026 og 2027. Det betyder, at prisen på strøm bliver lavere – og det er jo gode nyheder for dig som elbilsejer.
Vi ved, at mange af jer har en serviceaftale, hvor vi sørger for at udbetale refusion af elafgiften for det strømforbrug, der går til opladning på ladeboksen. Når elafgiften sænkes, ændrer det dog på, hvordan ordningen fungerer.
Du kommer ikke til at miste penge! 💰
Du vil automatisk betale mindre i elafgift direkte på din elregning. Derfor vil der ikke længere være nogen elafgift for os at søge refusion af.
Kort sagt: Du får stadig den samme fordel – bare på en lidt anden måde. I stedet for at få pengene retur gennem os, slipper du helt for at betale dem til at begynde med.
Vi holder naturligvis øje med, hvordan ændringerne præcis bliver rullet ud, og vi skal nok give klar besked om, hvad det betyder for din serviceaftale i fremtiden. Vores vigtigste opgave er, at det altid er nemt, trygt og gennemskueligt at være kunde hos os.
Indtil videre har dette ingen betydning for din serviceaftale. Du får naturligvis stadig refunderet din elafgift og har fortsat adgang til alle de øvrige services. Vær opmærksom på, at refusion af elafgiften blot er en ud af mange fordele du har med din serviceaftale. Du kan læse mere her om, hvad du egentlig betaler for i din serviceaftale: Hvad får jeg med en serviceaftale gennem Spirii?
Har du yderligere spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os. Skriv til os på support@spirii.com, eller klik på "Indsend en anmodning" under denne artikel.